Diamantgården/gård 5


Gårdhaveudvalgs-ansvarlig tovholder i gårdafsnit 5: Marianne Sommer

Der afholdes jf vedtægterne nyt konstituerende års-møde hvert forår maj/juni.


Gårdhaveudvalgene i denne gård har gennem årene bestået af forskellige ildsjæle fra gården. Der var nogle år, hvor gården ikke havde noget gårdhaveudvalg. Ved Østerfælleds årlige beboermøde/generalforsamling 2025 oprettede 3 engagerede beboere fra gården endelig igen et nyt gårdhaveudvalg.

Diamantgårdens gårdhaveudvalg udfører praktisk, frivilligt arbejde. Dette fx ved havedage, samt med BR-kassereren ved refusioner for indkøb af jord og planter m.m.


EFTERLYSNING / 3. marts 2023:

2 STK NYMALEDE BORD-BÆNKE-SÆT ER FORSVUNDET FRA GÅRD 5,

kontakt os venligst via br@kaserne.dk, såfremt du har viden til sagen, på forhånd tak 

Et nydoprettet gårdhaveudvalg i gård 5 bestod i april 2022 indtil videre allerede af 3 medlemmer, alle beboere i gården, og de var i fuld sving med at vedligeholde havemøbler. Desværre nedlagde gårdhaveudvalget sig derefter igen.


Gårdens tidligere gårdhaveudvalg fra de endnu ældre tider anlagde krydderurte-højbede og plantede sommerblomster i krukker og anlagde nye blomsterbed. Gårdhaveudvalgets planer for gårdens fællesarealer blev i maj 2015 (i tæt samarbejde med Østerfælled Beboerrepræsentation) realiseret med et større frivilligt anlægsgartner-arbejde – herunder med udvikling af flere små hyggelige oaser. Dertil lugede de og beskar samt etablerede nye opholdsområder med flere siddepladser, hvortil de også sørgede for indkøb af flere havemøbler til gården.

Gårdhaveudvalget står sammen med gårdens beboere selv for den løbende oprydning og vedligeholdelse af effekterne i gården, dette gælder også gårdhavens fritstående havemøbler, som løbende sommeren igennem  skal flyttes væk og tilbage fra græsarealerne, således at ejendommens ansatte ubesværet kan komme til at slå græsplænen .

Hold gerne øje med opslagstavlerne, hvis du som beboer i denne gård kunne tænke dig at give en hjælpende hånd med. Der kan også altid hjælpes med oprydning samt at vande – især ved nye planter, buske og blomster.


Gård 5 rummer 108 lejligheder.